Håndvævede kurve og tæpper fra Thanh Hoa

Et lokalt vietnamesisk community i Thanh Hoa har specialiseret sig i at håndvæve kurve og tæpper.

Kurvene og tæpperne er håndlavede ned til mindste detalje. Alle trin i skabelsen af produkterne er således foregået med håndkraft fra høsten af råmaterialerne, til forarbejdningen af materialerne og til vævningen af de færdige produkter.

Væveteknikken er gået i arv fra generation til generation, og den kræver stor erfaring og mestring af svære teknikker.

Kvinderne i det lokale community har skabt sig et indtægtsgrundlag ved brug af deres traditionelle håndværk, hvis teknikker bevares til glæde og stolthed for det lokale community.

Med deres arbejde som væver opnår kvinderne større økonomisk uafhængighed og samtidig fleksibilitet til at tage sig af deres børn. Kvinderne får mulighed for at omforme deres liv, deres families liv og deres community – en chance de ikke lader gå til spilde.

De traditionsrige væveteknikker er blevet blandet med moderne designs og sammen er der skabt nogle smukke kurve.

Kurvene er vævet af søgræs, vandhyacinter, palmeblade og majsblade, som er naturlige bæredygtige fibre. Søgræs og vandhyacinter er økologisk dyrket i naturen, mens palmeblade og majsblade kommer fra kasserede blade fra produktionen af plantens afgrøde (upcycled).

 

Se Planetwize' udvalg af disse smukke kurve, tæpper og dørmåtter.

Send en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort