Vi er glade for at du er landet lige her på vores hjemmeside. Tak for det! Hos Planetwize finder du lækre, bæredygtige og økologiske livsstilprodukter i stilfuldt design, der bærer præg af æstetik, autencitet og kvalitet.
Alle vores produkter er håndplukkede til dig og din bolig. Vi har lækre økologiske, upcycled og recycled livsstilsprodukter og interiør - alt sammen nøje udvalgt til dig og dit hjem, hvor der er kræset for detaljen med øje for kvalitet og æstetik.
Hos os vil du kunne finde gaven til enhver lejlighed, om det er til fødselaren, værtinden, brylluppet eller kollegaen. Vi har også sammensat nogle luksuriøse gavesæt til dig, som du kan vælge imellem. Her bliver gaven leveret indpakket i økologisk bomuld - klar til at give.
Vi tror less is better giver livskvalitet. En slow living livsstil, hvor du omgiver dig med færre men gode og lækre ting i din hverdag, vil give dig glæde og frigive energi. Og med gode og lækre ting tænker vi både på varernes æstetik og kvalitet, og selvfølgelig også på produktets tilblivelse og de anvendte materialer.
Vi ønsker at sætte fokus på at leve langsomt, simpelt og godt, og med omtanke for andre. Dette vil både komme dig og samfundet til gode. Det kræver at vi tager bevidste valg og har et holistisk fokus på bæredygtighed. Hos os kan du købe produkter, der afspejler og passer til en slow living og simple living livsstil.
Vores produkter skal alle leve op til kravet om materialernes bæredygtighed. Vi sælger produkter lavet af genbrugsmaterialer (fx vintage sari tasker), af økologiske materialer (fx GOTS certificerede økologiske viskestykker og madposer), af restprodukter, der er kasseret andre steder i industrien (fx OEKO-TEX stofdyr) og af materialer med lav eller ingen CO2 effekt på klimaet (fx kurve og tæpper lavet af organisk materiale).
Vi arbejder aktivt med zero waste – både ved anvendelse af vores materialer i produkterne og emballagen, men også ved valg af vores produkter, der erstatter engangsprodukter med genanvendelige produkter, som fx vores bambus sugerør, gaveindpakningsstoffer og madindpakningsprodukter i form af wraps, bento bags, bomuldslåg og madposer.
Vi samarbejder med producenter og leverandører, der skaber plads til mennesker. Vores udgangspunkt er, at alle skal kunne få et godt liv. Vi sælger produkter lavet af mennesker, der får en fair leveløn og behandling. Vi har ligeledes fokus på kreative sjæle, hvor det giver livsglæde at lave kvalitet. Og så opsøger vi aktivt virksomheder, der skaber plads til mennesker med særlige behov og generelt udviser særligt socialt ansvar.
Vi er en webbutik med fokus på kvalitet igennem hele produktets livscyklus. Dette gælder det gode håndværk, unikke design, bæredygtige materialer og det menneskelige bidrag. Med vores produkter vil du ikke kun nyde vores produkter, men også kunne glædes over, at de bidrager til en lidt bedre verden. Det synes vi er livskvalitet!
Vores håndplukkede producenter gør en forskel
Produktion af konventionel bomuld og syntetiske tekstiler er meget forurenende, kun overgået af olie- og gasindustrien. Det giver derfor rigtig god mening at benytte alternativer som fx økologisk bomuld. Vores brand Kakej gør alene brug af GOTS certificeret økologiske tekstiler i deres dansk designede produkter. Med et GOTS certificeret produkt får du et bæredygtigt produkt, der er lavet af økologiske fibre under forsvarlige arbejdsforhold, og som er uden giftige tilsætningsstoffer i forbindelse med forarbejdningen, fx indfarvningen. Kakejs udvalg af miljøvenlige produkter tilstræber at gøre en bæredygtig livsstil lidt lettere og meget smukkere. Deres tidsløse design og den gode kvalitet giver dig produkter, du vil få glæde af i mange år frem.
På samme vis er vores brand From Me To You et super alternativ til konventionelle nye tekstiler. From Me To You skaber bæredygtige produkter ved brug af vintage sarier og dansk design. Materialerne til produkterne stammer fra indiske kvinders aflagte sarier. En sari er den traditionelle indiske beklædningsgenstand, som kvinder draperer om deres krop. Disse smukke og farverige stoffer har altid haft tradition for at få nyt liv ved at blive syet om til tasker, tæpper mm., når de ikke længere har funktion som sarier. From Me To You har fokus på zero waste og forsøger at få alt stoffet genanvendt. Når de benytter deres genbrugsmaterialer til nye produkter, fx tasker, kommer der naturligt afklip fra stoffet. Disse afklip benyttes til at lave mindre produkter, såsom scrunchies, slips, butterflies mm.
Vi er også stolte af at præsentere dig for Planetwize’ håndsyede stofdyr fra Vietnam. Det er en social ansvarlig virksomhed i Hanoi, der har specialiseret sig i håndsyede stofkreationer af høj kvalitet. Virksomheden har gennem mange år givet meningsfuld ansættelse til mennesker født med et handikap, fx døve, polio-ofre mm. I samarbejde med Planetwize bliver stofdyrene lavet af nye, men kasserede OEKO-TEX certificerede stofrester. På tilsvarende vis gør non-profit organisationen Healing a Wounded Heart en kæmpe forskel i lokalsamfundet i Vietnam, hvor vi er stolte af at kunne vise jer deres fine bæredygtige tasker.
Det sted i vores hjem, hvor vi traditionelt har haft et højt forbrug af engangsmaterialer er i køkkenet. Vi er derfor glade for at kunne præsentere flere produkter, der gør op med fx engangsprodukter i forbindelse med indpakning af mad i køleskabet eller til madpakken. Et eksempel herpå er vores genanvendelige madindpakning med bivoks. Vores brand Hoopoe on a Hill ejes af to ildsjæle i Indien, der brænder for bæredygtighed. De økologiske wraps er coatede med bivoks fra vild honning, der er blevet indsamlet i skovene af lokale stammefolk.
Et andet sted hvor vi traditionelt også bruger meget engangsemballage er i badeværelset med vores shampooer og flydende sæber. Det er derfor dejligt at kunne tilbyde gode alternativer i form af lækre shampoo og balsam barer fra Lundegaardens og lækre faste sæber fra BADA. De er lavet af 100% naturlige ingredienser af høj kvalitet. Ved at bruge en fast bar med naturlige ingredienser undgår du syntetisk shampoo eller sæbe med konserveringsmidler, hvilke kan udløse allergiske reaktioner og være hormonforstyrrende. Og så undgår enorme mængder affald fra alle de mange plastikflasker.
Vi er også specielt stolte af at kunne præsentere dig for vores håndvævede og bæredygtige kurve og tæpper, der er håndlavede ned til mindste detalje. Alle trin i skabelsen af produkterne er således foregået med håndkraft fra høsten af råmaterialerne, til forarbejdningen af materialerne og til vævningen af de færdige produkter. Væveteknikken er gået i arv fra generation til generation, og den kræver stor erfaring og mestring af svære teknikker. De traditionsrige væveteknikker er blevet blandet med moderne designs og sammen er der skabt nogle smukke og stilfulde kurve og tæpper af høj kvalitet. De er vævet af søgræs, vandhyacinter, palmeblade og majsblade, som er naturlige bæredygtige fibre. Søgræs og vandhyacinter er økologisk dyrket i naturen, mens palmeblade og majsblade kommer fra kasserede blade fra produktionen af plantens afgrøde (upcycled).
Hos Planetwize tror vi på, at det gør en forskel at forsøge at vælge produkter, der er produceret med tanke for miljøet og de mennesker, der står bag produkterne.
Vi håber, at du vil finde inspiration her på vores hjemmeside. Hvis der er noget du undrer dig over eller har lyst til at vide mere om, så skriv endelig til os. Vi vil glæde os til at inspirere og hjælpe dig.