En lille lokal vietnamesisk virksomhed i Hanoi har specialiseret sig i skønne håndsyede stofkreationer af høj kvalitet.
Stofdyrene er lavet af nye, men kasserede, stofrester fra en tøjvirksomhed, der udelukkende producerer tøj af OEKO-TEX certificerede materialer i Vietnam. Disse kasserede upcycled stofrester har Planetwize købt og stillet til rådighed for den lokale virksomhed.
Virksomheden har gennem mange år oplært og givet meningsfuld ansættelse til mennesker født med et handikap, fx døve, polio-ofre og folk født med misdannelser forårsaget af kemikalier spredt under Vietnamkrigen.
De ansatte uddannes i håndværksmæssige færdigheder, får en fair leveløn og et sikkert arbejdsmiljø.
Overskuddet fra deres salg af stofdyr går til kontinuerlig uddannelse og støtte til handikappede.
Phuong, 37 år
En af de kvinder der laver stofdyrene er Phuong. Hun er 37 år gammel og er opvokset i en fattig landsby.
Hendes forældre var ofre for Agent Orange, som er den gift som amerikanerne brugte under Vietnamkrigen. Dette medførte at både hende og hendes to søskende blev født med misdannelser, hvorfor de ikke kan gå, ligesom begge hendes forældrene døde af kræft i en tidlig alder.
Inden hun blev en del af dette projekt, levede hun af at tigge på gaden. Nu er hun blevet oplært som syerske, og har fået en tryg og stabil levevej.
Send en kommentar