Fairtrade certificeringer sikrer at bønder og plantagearbejdere, der er med i ordningen, får en fair pris for deres varer og at varerne produceres under ordentlige forhold, der også tager hensyn til miljøet.
Certificeringen indeholder en lang række standarder og krav, som hele forsyningskæden skal leve op til. Det gælder helt fra råvareproduktion til bonde/arbejder, mellemmænd i forsyningskæden og til producent.
Der er defineret 10 standarder for Fair Trade, som medlemmerne af organisationen forpligter sig til at følge, herunder de to danske medlemmer fairtradedanmark.dk og fairtrademaerket.dk.
De 10 standarder er:
- At skabe muligheder for økonomisk dårligt stillede producenter
- Gennemsigtighed og ansvarlighed
- Ansvarlig handelspraksis
- Betaling af en fair pris
- Undgå børne- og tvangsarbejde
- Antidiskrimination, ligestilling og foreningsfrihed
- Sunde og sikre arbejdsvilkår
- Kapacitetsopbygning
- Fremme af Fair Trade
- Bæredygtig miljøforvaltning
Se en 4 minutters introduktionsvideo til Fairtrade nedenfor.
Der er en forskel mellem ”Fair Trade” og ”Fairtrade”. ”Fair Trade”, skrevet i to ord, står for generel fair produktions- og handelsbetingelser, mens ”Fairtrade”, skrevet i ét ord, er et beskyttet begreb, der bruges om Fairtrade organisationen.
Fairtrade International er en af de tre store internationale fair trade organisationer : WFTO, Fairtrade International og European Fair Trade Association (EFTA).
Send en kommentar