H'Mong folket i Vietnam har en lang og stolt tradition for at lave håndvævede tekstil produkter af hamp såsom tasker, punge, tørklæder m.v.

Det tager ca. 7 måneder at lave et produkt fra start til slut, og det indebærer en stor manuel arbejdsindsats.

Hamptekstilet laves af fibrene fra hampplanterne. Først sås hampfrøene (som er gemt fra sidste høst) tæt, så hampplanterne gror lige, høje og tynde med få grene. Tynde høje planter giver hampstoffet en bedre kvalitet. Det er helt unødvendigt at sprøjte med pesticider, da hampplanten meget sjældent bliver angrebet af svamp og skadedyr, og ukrudt bliver kvalt mellem de høje stængler. Hampplanter dyrkes således de facto økologisk. Hampplanten er sågar meget nærende for jorden og må derfor dyrkes på marker i braklægningsperioder.

2 1/2 måned efter såning er hampen ca. 2 meter høj og klar til at blive høstet. Efter hampen er høstet, fjernes alle blade og grene, og hamp stakkene tørres i solen i 2-3 uger, indtil de er helt tørre.

Så sorteres de i bunker efter længde. Hver stilk deles på midten og barken fjernes. Én hampplante producerer 8-12 fiberstrimler. Strimlerne samles i bunker og bankes for at fjerne de sidste dele af barken.

Herefter skal hampfibrene forbindes. Det er en meget tidskrævende proces. En hampstrimmel deles 10 cm fra enden og en anden hampstrimmel sættes ind i sprækken. De to ender bliver snoet stramt sammen, så samlingen ikke er synlig.

For at gøre fibrene stærkere spindes de på et træspindehjul, som trækker og snor fibrene. Herefter lægges hampen i et hul i jorden natten over med aske fra køkkenet. 

Næste arbejdsproces er at koge hampen flere gange, hvilket gør den hvid. I den sidste kogning tilsættes bivoks, for at gøre hampen endnu mere holdbar og blød. Herefter strækkes hampen igen på spindehjulet, inden den rulles løst op. Endeligt bliver hampen rullet op på en træpind, som bruges til at væve stoffet på en trævæv.

Når stoffet er vævet, er det klar til at blive indfarvet. Hvis stoffet skal have mønstre, tegnes disse først op. H’mong kvinderne bruger bambuspenne med et kobberhoved, som de dypper i varm flydende bivoks, hvorefter de tegner mønstre på det hvide stof.

Voksen gør, at stoffet under voksen beholder sin oprindelige farve og skaber dermed mønstrene i stoffet. Først herefter indfarves stoffet.

Før stoffet kan indfarves skal selve farven laves. Den indigoblå farve laves ved at både indigo blade og grene skæres af og knuses, hvorefter de lægges i vand. Her ligger de indtil de er blevet nedbrudt. Harpiks tilføres og når miksturen er faldet til bunden af karet, hældes vandet fra og indigo essensen filtreres gennem et stykke tykt stof. Indigo essensen blandes efterfølgende i en tønde med vand. Afhængig af blandingsforholdet opnås forskellige blålige farver.

De brunlige og gullige farve laves ved brug af yams grøntsager, som ligeledes er en gammel traditionelt brugt råvare til indfarvning af stoffer. På tilsvarende vis anvendes andre planter og grøntsager.

Tønderne med farve-essensen skal vendes mange gange om dagen, før de efter en periode er klar til at indfarve stoffet. 

Selve indfarvningen er også en tidskrævende proces, da stoffet skiftevis skal dyppes i farven og tørres. Det er vigtigt at stoffet vendes jævnligt for at tørre ensartet og dermed opnå en ensartet indfarvning. Det tager ca. 30 dage at få indfarvet stoffet i den ønskede farve. Først efter mange gentagne indfarvninger, koges voksen af og stoffet er færdigt og klar til at blive syet til det ønskede produkt.