Healing the Wounded Heart

Healing the Wounded Heart er en non-profit organisation, der blev grundlagt i 2010.

           

De uddanner vietnamesere født med en hjertefejl og oplærer dem til fx syersker. De giver dem en fair løn, en sundhedsforsikring, en bolig og et dagligt betalt måltid.
Healing the Wounded Heart's oplæring og efterfølgende ansættelser resulterer i en meningsfuld og sikker hverdag for en gruppe mennesker, hvis livssituation ellers var præget af usikkerhed. Disse mennesker opnår at få en plads i samfundet.
 
De opnår endda at kunne bidrage til og hjælpe andre vietnamesere født med en hjertefejl, idet overskuddet fra deres salg af tasker går til finansiering af livsnødvendige hjerteoperationer til vietnamesiske børn født med en hjertefejl (a wounded heart). Børn, hvis forældre ikke kan betale for de dyre operationer, får således en ny start på livet.
Healing the Wounded Heart syer bl.a. tasker af bæredygtige materialer. Dels anvender de kasserede reststoffer doneret af andre virksomheder og dels køber de håndbroderede genbrugsstoffer fra H’Mong folkets aflagte klædedragter. H’Mong folket er en minoritetsgruppe, der bor i en af de fattigste provinser i Vietnam. De fremstiller alle deres stoffer manuelt og økologisk fra høst til håndvævning af stofferne.

Send en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort